

Vi søger personer med slidgigt og knæsmerter, der er interesserede i at deltage i et forskningsstudie. Formålet med dette studie er at undersøge et anti-inflammatorisk lægemiddel, der gives som indsprøjtninger i knæleddet. Under studiet vil et team bestående af læger, sygeplejersker og laboranter følge dig med regelmæssige helbredsundersøgelser, herunder røntgenundersøgelser.
8 besøg på klinikken
Op til 14 måneder
Inkl. helbredsundersøgelse
Kørselsgodtgørelse
Med ledige pladser
Er 64 år eller ældre
Har slidgigt og smerter i knæet
Ikke har fået indopereret et kunstigt led i dit knæ
Ikke har haft en større knæoperation indenfor de seneste 12 måneder, eller mindre knæoperation indenfor de seneste 6 måneder
Besøg i klinikken
Forskningsstudiet strækker sig over en periode på op til 14 måneder og indebærer 8 klinikbesøg. Under klinikbesøgene vil der blive udført generelle helbredsundersøgelser, herunder MR- og røntgenundersøgelser.
Økonomi
Der vil ikke være udgifter forbundet med at deltage i studiet, og du vil modtage kompensation for transport i forbindelse med din deltagelse i forskningsstudiet.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt eller artrose er en hyppig ledsygdom, som kan ramme stort set alle kroppens led. Disse led kan blandt andet være knæ-, hofte-, fingre-, skuldre- og håndled med flere. Allerede fra 40-års alderen forekommer slidgigt hos op mod 20 % af alle voksne danskere. Man anslår, at forekomsten af knæ- og hofteledsartrose er op til 70 % blandt voksne over 65 år. Efter 80-års alderen anslås det, at mere end halvdelen har 2 eller flere ledsmerter som følge af slidgigt.Nogle af de typiske symptomer er smerter, ledstivhed, hævelse, bevægeindskrækning og muskelsvækkelse. Smerterne beskrives ofte som dybe, murrende eller borende, men kan også komme i jag, mens ledstivhed beskrives specielt efter hvile eller efter langvarigt gående eller stående arbejde. Bevægeindskrækning opstår ofte i samspil med inflammatorisk hævelse, som er væskesamlinger i selve leddet. Mange patienter vil grundet smerter, ledstivhed og hævelse over tid udvikle muskelsvækkelse og funktionstab.
Hvad er et klinisk forskningsstudie?
Et klinisk forskningsstudie er en undersøgelse, hvor frivillige patienter deltager i test af medicin eller andre typer af behandling. Her undersøger forskere sikkerheden og virkningen af medicin eller medicinsk udstyr.
Hvorfor er det vigtigt med kliniske forskningsstudier?
Alle lægemidler skal testes i kliniske forskningsundersøgelser, før de kan godkendes til brug, og før læger kan give midlerne til patienter. Uden folk, der deltager i disse kliniske forskningsstudier, ville der ikke kunne udvikles ny medicin.
Hvad betyder faserne i kliniske forskningsstudier?
Kliniske forskningsstudier udføres i forskellige faser. Disse faser omhandler forskellige målgrupper og varigheder for forskningsstudierne, og du kan læse mere om dem her:Fase 1 kliniske forskningsundersøgelser:Forskere tester en medicin eller en terapi i en lille gruppe mennesker for første gang for at vurdere dets sikkerhed og identificere bivirkninger.Fase 2 og 3 kliniske forskningsundersøgelser: Medicinen eller terapien gives til en større gruppe mennesker for at se, om den virker, og for yderligere at kontrollere dens sikkerhed.Fase 4 kliniske forskningsstudier: Dette involverer brugen af allerede godkendt medicin i dagligdagen af en store gruppe patienter I en længere periode. Dette giver mere information om fordele og risici ved medicinen.
Hvad er den Etiske Komité, og hvad betyder deres godkendelser?
Den Etiske Komité er sammen med Lægemiddelstyrelsen de afgørende myndigheder, der godkender eller afviser lægemiddelsforsøg, herunder kliniske forskningsstudier. Når der skal søges om godkendelse til potientielle forskningsstudier, skal der indsendes én samlet ansøgning via det online system for regulatorisk autorisering, godkendelse og supervision kaldet CTIS (Clinical Trials Information System), hvorfra Lægemiddelstyrelsen (LMST) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK) vil vurdere ansøgningen. Projekterne skal have tildelt en videnskabsetisk medicinsk godkendelse, før disse må udføres.EU CT NUMBER: 2025-524668-39-00