Background image
Background image

Har du type 2-diabetes og et BMI på mindst 30?

Vi søger personer med type 2-diabetes til at deltage i et klinisk forsøg. Forsøget har blandt andet til hensigt at undersøge et potentielt lægemiddel og dets effekt på både blodsukkerniveau og kropsvægt. Som deltager i forsøget skal du derfor være indstillet på et vægttab på mindst 20 % af din kropsvægt.

Forsøgsmedicinen administreres via injektioner, og alle deltagere vil modtage et aktivt lægemiddel. Under hele forsøget vil du blive fulgt af et team bestående af læger, sygeplejersker og bioanalytikere, som foretager regelmæssige helbredsundersøgelser.

15 besøg på klinikken

Ca. 16 måneder

Inkl. helbredsundersøgelser

Kørselsgodtgørelse

Forskningscentre i nærheden

Med ledige pladser

Forskningscentre i nærheden

Med ledige pladser

Du kan muligvis deltage i forsøget, hvis du:

Checkmark

Er 18 eller ældre

Checkmark

Har type 2-diabetes

Checkmark

Er i diabetesbehandling (med metformin og/eller SGLT2-hæmmer)

Checkmark

Har et BMI på 30 eller derover (beregn her)

Checkmark

Er villig til at tabe mindst 20 % af din kropsvægt

Tilmeld dig for at komme igang

Vil du vide mere?

Besøg i klinikken

Besøg i klinikken
Dropdown Icon

Forsøget varer op til 16 måneder, og indebærer 15 besøg på vores klinik. Derudover vil der være 3 telefonbesøg undervejs i forløbet. I forbindelse med klinikbesøgene vil der løbende blive foretaget generelle helbredsundersøgelser, herunder hjertekardiogram (EKG), øjenundersøgelse og urin- og blodprøver.

Økonomi

Økonomi
Dropdown Icon

Der vil ikke være udgifter forbundet med at deltage i forsøget, og du vil modtage kompensation for transport i forbindelse med din deltagelse i forsøget.

Hvad sker der efter jeg har tilmeldt mig?

Hvad sker der efter jeg har tilmeldt mig?
Dropdown Icon

Efter du har tilmeldt dig, vil vores sundhedsfaglige klinikpersonale gennemgå dine svar og kontakte dig via e-mail eller telefon vedrørende din mulige deltagelse i forsøget.

Hvad er et klinisk forsøg?

Hvad er et klinisk forsøg?
Dropdown Icon

Et klinisk forsøg er en undersøgelse, hvor frivillige patienter deltager i test af medicin eller andre typer af behandling. Her undersøger forskere sikkerheden og virkningen af medicin eller medicinsk udstyr.

Hvorfor er det vigtigt med kliniske forsøg?

Hvorfor er det vigtigt med kliniske forsøg?
Dropdown Icon

Alle lægemidler og medicinsk udstyr skal testes i kliniske forsøg, før de kan godkendes til brug, og før læger kan benytte behandlingen til patienter. Uden personer, der deltager i disse kliniske forsøg, ville det ikke være muligt at udvikle nye behandlinger, herunder ny medicin.

Hvad betyder faserne i kliniske forsøg?

Hvad betyder faserne i kliniske forsøg?
Dropdown Icon

Kliniske forsøg udføres i forskellige faser. Disse faser adskiller sig blandt andet i forhold til målgruppe, varighed og antallet af deltagere. Du kan læse mere om dem her:

Fase 1 kliniske forsøgsundersøgelser: Forskere tester en potentiel behandling på en lille gruppe (ofte raske) mennesker for første gang for at vurdere dets sikkerhed og identificere bivirkninger.

Fase 2 og 3 kliniske forsøgsundersøgelser: Den potentielle behandling gives til en større gruppe mennesker (ofte patienter) for at se, om den virker, og for yderligere at kontrollere dens sikkerhed.

Fase 4 kliniske forsøg: Dette involverer brugen af allerede godkendt medicin i dagligdagen på en stor gruppe patienter i en længere periode. Dette giver mere information om fordele og risici ved behandlingen.

Hvilke risici er der forbundet med at deltage i et forsøg?

Hvilke risici er der forbundet med at deltage i et forsøg?
Dropdown Icon

Alle deltagere bliver altid grundigt informeret om mulige risici og bivirkninger ved den medicin, der undersøges, inden de deltager i forsøget. Under forsøget bliver du fulgt tæt, og hvis der opstår risici, sørger vi for at stoppe eller sætte forsøget på pause, så vi kan tage de nødvendige skridt for at beskytte dig.

Hvad er den Etiske Komité, og hvad betyder deres godkendelser?

Hvad er den Etiske Komité, og hvad betyder deres godkendelser?
Dropdown Icon

Den Etiske Komité er sammen med Lægemiddelstyrelsen de afgørende myndigheder, der godkender eller afviser lægemiddelsforsøg, herunder kliniske forsøg. Når der skal søges om godkendelse til potentielle forsøg, skal der indsendes én samlet ansøgning via det online system for regulatorisk autorisering, godkendelse og supervision kaldet CTIS (Clinical Trials Information System), hvorfra Lægemiddelstyrelsen (LMST) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK) vil vurdere ansøgningen. Forsøgene skal have tildelt en videnskabsetisk medicinsk godkendelse, før disse må udføres.

Dette forskningsstudie er godkendt af De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer og Lægemiddelstyrelsen. EU CT NUMBER: 2026-525472-26

Hvad er diabetes?

Hvad er diabetes?
Dropdown Icon

Diabetes er en kronisk sygdom, der påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Der findes primært to typer diabetes: type 1 og type 2.

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dette resulterer i en mangel på insulin, hvilket kræver daglige insulininjektioner for at opretholde normale blodsukkerniveauer.

Type 2 diabetes er mere almindelig og opstår, når kroppen bliver resistent over for insulin eller ikke producerer tilstrækkelig insulin. Risikofaktorer for type 2 diabetes inkluderer overvægt, fysisk inaktivitet og genetisk disposition.

Hvad er BMI?

Hvad er BMI?
Dropdown Icon

BMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindex, og beskriver sammenhængen mellem din vægt og din højde. Med udregning af BMI gives der en indikation af din krops vægtkategori.

De forskellige BMI vægtkatogrier er inddelt i grænser, der kan klassicifere dig som enten undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. For kvinder såvel som for mænd er et BMI på 18,5-24,9 klassificeret som normalvægtig, men der kan dog være flere faktorer, som spiller ind i klassifikationen blandt andet kropskomposition, muskelmasse mm. Hvis du ønsker at lave en BMI beregning, kan det gøres på to forskellige måder. Enten ved at anvende vores BMI beregner, eller du kan selv lave en beregning ved hjælp af formlen for BMI: BMI = vægt(kg) / (højde(m) * højde(m)).