Har du type 2-diabetes og et BMI på mindst 30?

Forsøget varer op til 16 måneder, og indebærer 15 besøg på vores klinik. Derudover vil der være 3 telefonbesøg undervejs i forløbet. I forbindelse med klinikbesøgene vil der løbende blive foretaget generelle helbredsundersøgelser, herunder hjertekardiogram (EKG), øjenundersøgelse og urin- og blodprøver.

Der vil ikke være udgifter forbundet med at deltage i forsøget, og du vil modtage kompensation for transport i forbindelse med din deltagelse i forsøget.

Efter du har tilmeldt dig, vil vores sundhedsfaglige klinikpersonale gennemgå dine svar og kontakte dig via e-mail eller telefon vedrørende din mulige deltagelse i forsøget.

Et klinisk forsøg er en undersøgelse, hvor frivillige patienter deltager i test af medicin eller andre typer af behandling. Her undersøger forskere sikkerheden og virkningen af medicin eller medicinsk udstyr.

Alle lægemidler og medicinsk udstyr skal testes i kliniske forsøg, før de kan godkendes til brug, og før læger kan benytte behandlingen til patienter. Uden personer, der deltager i disse kliniske forsøg, ville det ikke være muligt at udvikle nye behandlinger, herunder ny medicin.

Kliniske forsøg udføres i forskellige faser. Disse faser adskiller sig blandt andet i forhold til målgruppe, varighed og antallet af deltagere. Du kan læse mere om dem her:

Fase 1 kliniske forsøgsundersøgelser: Forskere tester en potentiel behandling på en lille gruppe (ofte raske) mennesker for første gang for at vurdere dets sikkerhed og identificere bivirkninger.

Fase 2 og 3 kliniske forsøgsundersøgelser: Den potentielle behandling gives til en større gruppe mennesker (ofte patienter) for at se, om den virker, og for yderligere at kontrollere dens sikkerhed.

Fase 4 kliniske forsøg: Dette involverer brugen af allerede godkendt medicin i dagligdagen på en stor gruppe patienter i en længere periode. Dette giver mere information om fordele og risici ved behandlingen.

Alle deltagere bliver altid grundigt informeret om mulige risici og bivirkninger ved den medicin, der undersøges, inden de deltager i forsøget. Under forsøget bliver du fulgt tæt, og hvis der opstår risici, sørger vi for at stoppe eller sætte forsøget på pause, så vi kan tage de nødvendige skridt for at beskytte dig.

Den Etiske Komité er sammen med Lægemiddelstyrelsen de afgørende myndigheder, der godkender eller afviser lægemiddelsforsøg, herunder kliniske forsøg. Når der skal søges om godkendelse til potentielle forsøg, skal der indsendes én samlet ansøgning via det online system for regulatorisk autorisering, godkendelse og supervision kaldet CTIS (Clinical Trials Information System), hvorfra Lægemiddelstyrelsen (LMST) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK) vil vurdere ansøgningen. Forsøgene skal have tildelt en videnskabsetisk medicinsk godkendelse, før disse må udføres.

Dette forskningsstudie er godkendt af De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer og Lægemiddelstyrelsen. EU CT NUMBER: 2026-525472-26

Diabetes er en kronisk sygdom, der påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Der findes primært to typer diabetes: type 1 og type 2.

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dette resulterer i en mangel på insulin, hvilket kræver daglige insulininjektioner for at opretholde normale blodsukkerniveauer.

Type 2 diabetes er mere almindelig og opstår, når kroppen bliver resistent over for insulin eller ikke producerer tilstrækkelig insulin. Risikofaktorer for type 2 diabetes inkluderer overvægt, fysisk inaktivitet og genetisk disposition.

BMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindex, og beskriver sammenhængen mellem din vægt og din højde. Med udregning af BMI gives der en indikation af din krops vægtkategori.

De forskellige BMI vægtkatogrier er inddelt i grænser, der kan klassicifere dig som enten undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. For kvinder såvel som for mænd er et BMI på 18,5-24,9 klassificeret som normalvægtig, men der kan dog være flere faktorer, som spiller ind i klassifikationen blandt andet kropskomposition, muskelmasse mm. Hvis du ønsker at lave en BMI beregning, kan det gøres på to forskellige måder. Enten ved at anvende vores BMI beregner, eller du kan selv lave en beregning ved hjælp af formlen for BMI: BMI = vægt(kg) / (højde(m) * højde(m)).